Fordi IP fungerer på tværs af mange typer netværk og fordi der er IP forbindelse rigtigt mange steder (overalt, hvor du kan komme på internettet), er der en enorm frihed i, hvordan man vil og kan anvende IP telefoni. I princippet kan et omstillingsanlæg placeret et sted i Danmark styre IP apparater hvor som helst i verden uanset om de er koblet på internettet via kabler eller trådløst. Dog skal forbindelsen leve op til nogen kvalitetskrav m.h.t. båndbredde, svartider og variation i svartiderne (se artiklen ”Om IP telefoni”) for at kunne levere en tilfredsstillende lyd. Desuden kan trådløse forbindelser være så krævende, at batteridrevne enheder hurtigt løber tør for strøm. Det giver nogen praktiske begrænsninger. Men med skyldigt hensyn til disse, er der rigtig mange muligheder for at anvende IP telefoni på nye og smarte måder.
Telefonapparater
For at kunne bruges som apparat, er der egentlig bare brug for en højttaler, en mikrofon, en mulighed for at indtaste numre, et lydkort, en netværksforbindelse, en lille processor, en smule software og lidt strøm. Det kan så være pakket ind på mange forskellige måder:
mere eller mindre traditionelle bordapparater (desktops)
trådløse telefoner til brug på trådløst IP netværk (VoWLAN - Voice over Wireless LAN)
programmer (evt. suppleret med en USB dims og hovedsæt) til installation på en PC (Softphone)
programmer til installation på bærbare enheder som mobiltelefoner, lommecomputere mv. (Mobile Softphone)
adaptere, som giver mulighed for at koble f.eks. analoge telefonapparater, faxmaskiner, modems o.l. på IP netværket. (ATA - Analog Terminal Adapter)
Desuden kan man lave en række programmer, der tilbyder services som talestyret omstilling, tale- eller trykknapstyret selvbetjening, telefonsvarer, optagelse af samtaler, registrering af opkald o.m.m. Hvor det tidligere krævede særlige indstikskort i computer eller server for at få forbindelse til telefoni-netværket, vil et standard netkort nu i mange tilfælde være tilstrækkeligt. Det gør løsningerne meget billigere og nemmere at implementere.
Omstillingsanlæg
Hvor det tidligere var nødvendigt med et omstillingsanlæg i hver afdeling af en virksomhed, er det nu nok med en central enhed. Eller man kan helt undlade at installere noget og bare leje sig ind hos en udbyder (hosted IP telefoni). Så skal apparaterne bare kobles på nettet, og man er kørende. Centraliseringen sparer faste udgifter til lokale bylinier og serviceafgift, drift og vedligehold på lokale anlæg.
Hvor omstillingsanlæg før skulle kunne koble en elektrisk forbindelse direkte til et telefonapparat, er det nu nok, at der er forbindelse til netværket. Derfor kan man også konstruere omstillingsanlæg med 2 eller flere styrende enheder, der i normal drift enten skiftes til at håndtere trafikken eller fordeler belastningen imellem sig. Hvis en af dem får problemer, kan den anden uden videre tage over. Enhederne kan placeres forskellige steder (forskellige rum, forskellige bygninger, forskellige byer, forskellige lande), så man undgår at flere enheder bliver ramt af den samme ulykke på samme tid.
Det er endvidere muligt at placere gateways (enheder med forbindelse til bylinierne) langt fra de centrale styreenheder. Gateways kan placeres lokalt i afdelinger, hvor det er vigtigt at man stadig kan snakke i telefon, selvom IP forbindelsen til hovedkontoret måske bryder ned. I så fald udstyres gatewayen med en styreenhed, der kan tage over og sørge for de vigtigste funktioner, hvis forbindelsen til hovedkontoret ryger. En sådan gateway kan også være relevant i forbindelse med hosted IP telefoni, hvor den vil sikre at samtalerne kommer ud på telefoninettet direkte hos virksomheden i stedet for at skulle over hostingcentret. Det giver samtidig mulighed for, at brugeren selv kan vælge sin teleleverandør uafhængigt af hostingløsningens aftaler.
Gateways kan også placeres lokalt i forskellige lande. En multinational virksomhed kan sende sine opkald via IP forbindelsen til det land, hvor modtager bor, og så lade den gå over på telefoninetværket der til lokaltakst.
Mere om trådløs IP telefoni
Trådløst IP netværk blev oprindeligt udviklet til at håndtere datatrafik mellem computere, der måske nok kan flyttes, men som typisk er stationære mens de bliver brugt, og som i hvert fald tidligere næsten altid var koblet til en ubegrænset strømforsyning. Der er ikke taget højde for, at brugerne bevæger sig og måske skifter fra et opkoblingspunkt til et andet under brugen, og der er ikke taget højde for, at omstillingsanlæg med korte mellemrum checker om der stadig er forbindelse til apparaterne og derfor ikke lader radioforbindelsen gå i dvaletilstand for at spare på strømmen.
En god løsning til trådløs IP telefoni indeholder mindst
en ”proxyserver”, der overfor omstillingsanlægget optræder som om den er selve apparatet og svarer på de løbende kontroller af forbindelsen, og samtidig med meget længere intervaller holder styr på, hvor apparatet faktisk befinder sig og sørger for, at det skifter ned i dvaletilstand, når der ikke er brug for andet
en styreenhed, der hele tiden registrerer hvilke opkoblingspunkter apparatet har forbindelse til, og sørger for at klargøre forbindelsen på næste enhed før, man mister forbindelsen til den nuværende, når man bevæger sig rundt i området
et sikkerhedssystem, der kontrollerer at kun godkendte enheder kobler sig på netværket og sørger for at trafikken bliver krypteret, så den ikke kan aflyttes.
Når disse forhold er i orden, og der i øvrigt er tilstrækkelig radiodækning alle steder, hvor der skal kunne snakkes i telefon (også i elevatorer, trappeskakter, kælderrum osv.), kan det sagtens lade sig gøre at lave trådløs IP telefoni. Det bliver bl.a. brugt på hospitaler, hvor nettet også udnyttes til f.eks. online adgang til elektroniske journaler mv.
Dual mode telefoner
Nogen af os har i flere år drømt om en telefon, der kunne fungere som almindelig mobiltelefon udenfor kontoret og som en IP telefon på kontoret. Hvis kunden er på et fastnetnummer, eller han sidder i udlandet, er det væsentligt billigere at ringe fra en IP telefon. Desuden er der en række ekstra funktioner i omstillingsanlægget, som man typisk ikke har adgang til på mobilnettet. Og endelig er lydkvaliteten typisk meget bedre på IP end på mobilnettet.
Det er faktisk muligt at købe et lille program, der kan installeres på visse af de mobiltelefoner, der også er udstyret med en radio til det trådløse datanetværk. Producenterne har bakset med at lave et system, så en samtale automatisk bliver flyttet fra mobilnet til IP, når man går ind på kontoret, og tilbage til mobilnettet når man går ud. Det er efter min opfattelse ikke særlig vigtigt. Der sker jo ingen skade ved at afslutte en igangværende samtale over mobilnettet, hvis man skulle være i gang med at snakke på vej ind ad døren. Og det er vel sjældent, at man bliver nødt til at forlade kontoret midt i en samtale. Derimod er det vigtigt, at telefonen automatisk bruger det rigtige net ved nye samtaler, så bruger ikke behøver skifte manuelt.
Og det er vigtigt, at man kan benytte samme nummer uanset om man snakker på IP eller mobilnet. Det er uden de store foranstaltninger muligt at få indgående opkald til IP-nummeret til også at ringe på mobilen – enten samtidigt eller efter et par ubesvarede ring på IP. Det er i princippet også muligt at få mobiltelefonen til at vise IP-nummeret, når man ringer ud. Men her hopper kæden af. For det første har moderne brugere også behov for at kunne sende og modtage SMS. Det sidste kræver at man udleverer sit mobilnummer, så det er ikke muligt at holde det hemmeligt, selv om man egentlig helst vil have alle indgående opkald på IP-nummeret. For det andet snakker mobiloperatørernes net ikke ordentligt sammen, så hvis man indstiller sin mobiltelefon til at vise IP-nummeret på udgående opkald, virker det som regel kun, når man ringer til modtagere, der benytter samme operatør. Hvis modtager benytter en anden mobiloperatører, er der stor risiko for, at der slet ikke bliver vist A-nummer hos modtager. Vedkommende kan altså ikke se, hvem der ringer. Det er bare ikke godt nok!
I næste generation af mobilløsninger (4G) vil alt formentlig være IP baseret. Lyden skal ikke længere omsættes til særlig codecs (komprimeringsformer), og signalleringen vil foregå på samme måde i alle net. Omstillingsanlæg vil formentlig kunne kommunikere direkte med mobiltelefoner og omvendt.
Integration til diverse applikationer, tale til tekst og tekst til tale.
Med IP telefoni er det nemt at få forbindelse til en PC eller en server, som kan programmeres til at lave forskellige ting lige fra at agere omstillingsbord til at slå op på A-nummeret på indgående kald og finde kundens journal frem, så den står klar på skærmen, når man besvarer opkaldet.
Rigtigt avanceret kan det blive, når computeren er i stand til at forstå (noget af) det, man siger til den. Det er faktisk muligt i dag! Der findes programmer, som kan tage mod diktat og skrive ordene ind i f.eks. et tekstdokument. Det bruges bl.a. til automatisk at tekste TV nyhederne, mens de bliver læst op og til at tage referat fra Folketingsdebatter m.v. (tale til tekst). Det er også muligt at få computeren til at læse en almindelig tekst og enten bruge oplysningerne i en beslutningsproces eller læse den højt for brugeren (tekst til tale). Samme type programmer kan også integreres med telefonløsninger. Der findes løsninger, som automatisk kan genkende navnene i en (firma)telefonbog og lave omstilling alene ud fra det, der bliver sagt i telefonen. Hvis der er flere personer med samme navn, kan computeren spørge om det er Peter i salgsafdelingen eller Peter på værkstedet osv. Det er også muligt at få en computer til at tage telefonen, når man sidder i møde, er syg eller på ferie. Ud fra de oplysninger, man har registreret i sin elektroniske kalender i f.eks. Outlook kan computeren fortælle kunden, hvornår man forventes at være tilbage, og kunden kan få valget mellem at lægge en besked på telefonsvareren (hvis man er tilbage i løbet af få timer) eller at snakke med en kollega (hvis man er på ferie). Brugeren kan endda bare ringe til computeren og melde sig syg, så sørger den selv for at skrive det i kalenderen (og måske for at give chefen besked). Tilsvarende kan man få computeren til at læse ens E-mails op, og evt. at skrive og sende besvarelser. Kun fantasien sætter grænserne. Det skal dog nævnes at denne type løsninger er relativt dyre i anskaffelse, så der skal være et passende stort potentiale for besparelser eller ekstra kundetilfredshed, før det kommer til at hænge sammen økonomisk.
September 2009
Karl Lausten